droosjpg
retjpg
ikkjpg

bagklogjpg

piljpg

vccjp211jpeg
slsjpeg
Der er flere ting, vi selv kan gøre for at mindske risikoen for alvorlige bivirkninger eller dødsfald ved indtagelse af lægemidler: >>>
1) Undgå at tage lægemidler, med mindre de er absolut nødvendige. Spis generelt så få lægemidler som muligt og i så kort tid som muligt. Spørg din læge, om der er andre muligheder og om du vil få det bedre også uden behandling.
2) Undgå at tage nye lægemidler de første syv år, de er på markedet. De fleste lægemidler, der trækkes tilbage af sikkerhedsmæssige årsager, bliver nemlig trukket tilbage inden for de første syv år.
3) Spørg altid kritisk ind til gavnlige og skadelige virkninger ved at tage den medicin, din læge foreslår. Vær hele tiden bevidst om, at lægen har meget af sin viden fra medicinalfirmaernes markedsføring. Lad din læge finde informationerne frem til dig om den reelle virkning NNT (lavt er bedst) og NNH (højt er bedst):
(NNT) "Number Needed to Treat" - antal der får medicinen før én får gavn. (NNH) "Number needed to Harm" antal får medicinen før én tager skade.
4) Søg også information om lægemidlet selv. Læs indlægssedlen grundigt. Søg viden på internettet, for eksempel i Cochrane-biblioteket, som leverer uafhængig viden. Sæt dig ind i lægemidlets bivirkninger og behandlingseffekter, så godt du kan... https://www.cochranelibrary.com
5) Hvis du tager medicin, så spørg jævnligt din læge, om den stadig er nødvendig for dig. Du kan ikke regne med, at din læge selv husker at stoppe behandlingen.
6) Husk altid at oplyse, hvilke andre lægemidler, du tager, når din læge foreslår ny medicin. En del lægemidler kan have alvorlige bivirkninger, når de tages sammen..."
"Hvis du ikke tror på at systemet er ude af kontrol, så kontakt mig venligst og forklar, hvorfor medicin er den tredje hyppigste dødsårsag." Peter C. Gøtzsche
Hør overlæge i klinisk immunologi på Aalborg Universitetshospital, Kim Varmings, indlæg i debatten her >>>
"Vi er bekymrede for de sundhedsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser, som indgrebene har i forhold til befolkningens generelle trivsel og vores rettigheder som mennesker. Vi oplever, at de indgreb, der er foretaget, hviler på et meget spinkelt sundhedsfagligt grundlag, og at alvoren i det aktuelle udbrud ikke står mål med konsekvenserne af indgrebene," lyder det bl.a. fra lægerne, som kalder konsekvenserne af indgrebene for "ude af proportioner." Danske læger og forskere bliver holdt uden for den danske debat på DR, TV2 etc, i en sådan grad, at de ser sig nødsagede til at lave deres egne alternativer som f.eks. på  Danmarks Frie Fjernsyn >>>

Punkt 1: Påberåb dig en skræmmende indre og ydre fjende.
Punkt 2: Opret "gulags" interneringslejrer.
Punkt 3: Skab para-militære bølle-bander.
Punkt 4: Opret et internt overvågningssystem.
Punkt 5: Chikaner borgergrupper.
Punkt 6: Arranger vilkårlig tilbageholdelse og frigivelse.
Punkt 7: Gå efter nøglepersoner.
Punkt 8: Kontroller pressen.
Punkt 9: Uenighed lig med forræderi.
Punkt 10: Suspender retsstaten.
png01jpg
whnjpg
whnnjpg
Sidse Kærsgaard
sdsepng
26. november kl. 10.45

INVALIDERET  OG SVIGTET.

Jeg har forkortet og redigeret lidt i opslaget for at tydeliggøre, at jeg ikke er ude på at grave større kløfter mellem os i det her land. Jeg er ked af, hvis det er kommet til at lyde sådan, at jeg ikke anerkender alle jer, som er blevet syge af C. Det har ikke været min mening. Det undskylder jeg for.

Uanset om du selv har fået stikket mod C eller ej, beder jeg dig vise mig medmenneskelighed og hjælpe mig med at få råbt op om, at vi er nogle, som er blevet voldsomt invaliderede af stikket mod C, men af en eller anden grund bliver gemt væk, så den viden ikke kommer frem. Hvorfor er sundhedsmyndighederne tavse (min situation er indberettet flere gange), og hvorfor vil medierne ikke bringe V-skade-historier i håb om, at fagfolk derude vil kunne tilbyde kvalificeret hjælp - måske også i udlandet? For jeg (og måske andre) har desperat brug for kvalificeret hjælp, da situationen er alvorlig. Den er faktisk grotesk.

For 5 måneder siden var jeg en helt almindelig, omsorgsfuld ung kvinde med en lang videregående uddannelse og efteruddannelse, politisk aktiv i Enhedslisten, stifter af et juridisk videncenter, havde den dejligste familie og de bedste veninder og venner. Jeg trænede, spiste sundt og passede generelt godt på min krop. I, som kender mig, ved, at jeg var et godt menneske, som gjorde alt, hvad jeg kunne, for at hjælpe andre – både mennesker og dyr. Derfor lod jeg mig også overtale til at tage stikket, som sundhedsmyndighederne pressede sådan på med. For jeg ville ikke være skyld i andres sygdom/død, som jeg fik fortalt – også selvom jeg ikke selv umiddelbart var i risikogruppen. Det blev en fatal beslutning.

Det startede samme dag, jeg fik første stik 26/6 i Bella Centret (Pfixxx/FE2090). Jeg kunne mærke, væsken blive sprøjtet ind i armen, men fik at vide, det var meget normalt. Efter nogle timer begyndte det at summe let i venstre side af hovedet. Samme side som stikket. Jeg var ikke bekymret i starten, da min daværende læge mente, det nok skulle gå væk. Men det gjorde det ikke.

Siden har det udviklet sig til, at hele mit hoved er fyldt op af en voldsom elektrisk summen med hyletone konstant. Samtidig kan jeg høre konstante kliklyde fra min hjerne og ved mine ører, som bliver forværret af brug af net/mobil. Jeg forstår godt, det lyder vanvittigt, men det er sandt. Strålende smerter i ører og ned i kæbe og tænder samt ned i nakke/hals/ryg. Brændende og prikkende nerve-/føleforstyrrelser over alt i krop og hoved (følelsen af strøm igennem sig). Alle andre funktioner i kroppen er ligeså påvirkede af det (hjerte, lunger, øjne, muskel/-ledsmerter og muskeltics, mave-/tarmproblemer, blæreproblemer, et hormonsystem helt ude af trit/ingen menstruation). Sådan er hver evig eneste dag for mig. Det er tortur. Hvad er det, som kan være sket?

Samme nat som stikket forkortet søvn. Lagde i første omgang ikke så meget i det. Blev dog værre og værre. Efter godt en uge med summen i hovedet og dårlig søvn kom der en voldsom kropslig reaktion. Hele min krop rystede, jeg svedte og havde voldsom kvalme (sendt hjem fra Hvidovre Hospital uden afklaring). Dagen efter endnu et voldsomt anfald (blå/gule pletter på kroppen og hævede blodårer) (sendt hjem fra Bispebjerg Hospital uden afklaring). Dagen efter igen gik det helt galt. Ind med 112, da min hjerne begyndte at trykke og decideret "snurre" (sendt hjem fra Nykøbing F. Hospital uden afklaring). Herefter stoppede jeg helt med at sove. Siden har ingen læger/piller kunnet få mig til at sove ordentligt. Få timer på piller, hvis jeg er heldig. Mange nætter helt uden. Jeg har ikke været træt i fem måneder. Jeg falder ikke naturligt i søvn. Jeg føler mig efterhånden som en zombie.

Jeg har kæmpet for at få hjælp i fem måneder - men stadig ingen afklaring. Mit hjerte er knust i atomer over, at det her er sket. Jeg elskede mit liv, men nu er det taget fra mig. Det er ondskabsfuldt ud over alle grænser.

De læger, der har tilset mig, siger, de ikke ved, hvad de skal gøre. Men det kan ikke være rigtigt, at jeg skal lide på den her måde uden at få en lægefaglig afklaring. Der er sket så mange fejl og svigt i mit forløb, at jeg og min familie er slidt fuldstændig op. Jeg har brug for, I derude står sammen med mig nu.

Mit sidste håb er, at der findes nogle derude, som ligger inde med viden om, hvorvidt/hvordan man kan redde mit liv i den her håbløse situation…? Jeg håber, I forstår, at min situation er alvorlig.

Jeg har allerede forsøgt mig med forskellige alternative tiltag og efterhånden lånt tusindvis af kroner til hjælp, men skaderne synes for vanvittige til at have effekt af det. Ingen kan forklare "strømmen" i hoved og krop. Ingen kan få mig til at sove. Det er så skræmmende.

Hvordan kan de danske myndigheder presse et ungt menneske til at lade sig stikke, hvis de selv samme så ikke iværksætter alt, hvad de kan, for at redde vedkommendes liv, hvis det går galt? Ingen samfundssind den anden vej? Det forstår jeg simpelthen ikke.

Jeg er så ked af det. Knust. Frustreret. Rasende. Tænk, at det her eksperiment risikerer at koste et ungt menneske som mig livet. Jeg har ikke langt igen, med mindre noget kan gøres? For hverken jeg eller min familie kan holde til det her ret meget længere. Jeg ved godt, det er min egen skyld, at jeg tog stikket. Men jeg prøvede blot at gøre mit bedste.

Jeg ville sådan ønske, jeg kunne blive indlagt et sted, hvor de ikke stoppede med at lede, til de fandt ud af, hvad det er, som sidder umiddelbart i venstre side af min hjerne og får det til at hyle i hele hovedet + ingen søvn og de andre nævnte reaktioner. For jeg får det værre og værre. Min nye læge har kæmpet for mig, så godt han kunne. Vi forsøger stadig, men det er svært, når ingen relevante afdelinger vil indlægge mig.

Lige nu er eneste behandling (symptombehandling), jeg får tilbudt, indlæggelse på psykiatrisk til søvnobservation igen (to gange før uden succes), mens vi afventer. Så kan jeg ligge der og rådne op med mine V-skader uden at få somatisk hjælp. Er det fair?

Jeg har ringet til samtlige relevante sundhedsmyndigheder samt Pfixxx igen og igen, men ingen vil hjælpe mig. Der sidder nogle derude, som ved, hvad pokker det er, som kan have ramt mig og måske andre, der er blevet så skadede – men de er ligeglade åbenbart, så længe pengene ruller ind. Det er så ondt, at jeg ikke har ord for det.

I skal vide, jeg holder ufatteligt meget af alle jer i mit netværk, og I, min elskede familie og mine elskede venner, skal vide, at jeg elsker jer over alt på jorden  Jeg har kæmpet og kæmper, så godt jeg overhovedet kan. Men jeg er bange for, min situation ikke står til at redde, hvis ikke jeg får den nødvendige eksperthjælp. Jeg burde ikke være i live efter fem måneder stort set uden søvn – kun få timer på piller ind imellem. Noget er helt galt. Hvad er det, de har eksperimenteret med i de stik, som kan lave så stor skade? Kan man gøre noget...? Jeg vil ikke dø fra min elskede familie og mit elskede liv.

Tro ikke på, jeg er blevet rablende sindssyg, hvis nogle prøver at bilde jer det ind. Det her er reelt. Min historie er desværre sand. Ja - jeg er bange. Ja - jeg er stresset. Det ville de fleste nok være i så modbydelig en situation. Men det er ikke det samme som, at man har mistet forstanden...
rumble.com        youtube.com       brandnewtube.com        bitchute.com       odysee.com